Vil du give en støttende gave, til en nybagt mor?

For at den nybagte familie har det godt, er det alfaomega, at mors velvære er med i ligningen. Især den bærende og eventuelt ammende mor, går gennem en krævende tid, når baby kommer til verden. Det er helt fantastisk og helt fantastisk krævende. Tiden uden søvn, behovsstillelse, sommetider uden bad eller mad og i en hverdag uden rum eller overskud til, at være andet end i en babybobbel – ER krævende.

 

Lad os prøve at se på familien, som et økosystem, hvor alle påvirker og påvirkes af hinanden. Med de briller på, vil vi påstå at mødre faktisk gør det allerbedste for deres børn, ved også at gøre det bedste for dem selv.

Womama’s 10 idéer til barselsgaver til mor fokuserer derfor på produkter og tjenester, som støtter i moderskabet og giver den ro, påskønnelse og bekræftelse, som mange mødre har brug for i den vaklende første tid, som både nybagt men også anden og tredjegangs mor.

 

Værsgo’ – her får du womama’s top ti bedste bud på barselsgaver til mor!

 

Barselsgave no. 1  WOMAMA selvomsorgspakke

 

Barselsgaven WOMAMA findes i tre størrelser og er en pakke, designet til at forkæle, berolige og huske mor på selvomsorgen.

Pakken indeholder håndlavede produkter som tyngdepuden KRAM, en bæredygtig keramik-kop, en lækker all-purpose olie, badesalt og et rabat-booklet til behandling og vejledning i moderskabet, landet over.

Pakken er udviklet af en psykomotorisk terapeuter, ammevejledere, gravidemassører – alle erfarne mødre.

 

Se WOMAMA pakkerne her!

 

Barselsgave no. 2 Aftensmad til fryseren

En af de ting som der nemt kan ryge i svinget, mellem gråd, bleskift, amninger, putninger, optøringer, handlen ind, vasken tøj og så videre, er mad sund, nærende og lækker hjemmelavet mad til forældrene selv.

Ud over at både graviditet og en eventuel amning kræver flere byggesten i kosten, er den manglende søvn og alle de hormoner der fiser rundt i mors system en belastning, som gør det rigtig vigtigt at få tanket op med sund og nærende mad. Retter du selv har lavet til fryseren, eller har købt et sted hvor der er fokus på kvalitet og næring, er en fantastisk gave, som vil blive sat SÅ meget pris på midt i barselsboblen, hvor tiden ikke er til at få lavet mad.

 

Barselsgave no. 3 Snack-kurv

De tre ting jeg ikke kunne leve uden under min egen barsel er min metal-vanddunk (som kan holde drikke både kolde og varme), min megaskønne ammelampe fra fravita.com og så min SNACKKURV. Snackkurven var medvirkende til at jeg ikke mistede modet, når jeg “lagde mig til at sove” om aftenen og vidste at jeg skulle vågne en milliard gange, for at amme. Efter jeg indførte at pakke en snackkurv som fast aften-rutine, begyndte jeg at glæde mig lidt til mine nat-amninger. Ud over det mentale, er der også godt grund til at fylde depoterne op løbende, hvis man fuldammer.

En samme kasse, gør at man nemmere får det ind i hjernen, som en vane.

Gode idéer til hvad du kan fylde i snackkurven, som gave:

Selve kurven/kassen, en genanvendelig vandflaske, lækre kiks/riskiks, dadler, frugt, en læbepomade, yndlingsteen, kanelsnegle, nødder osv. Tænk gerne på hvad din veninde/partner/datter kan lide og at nogle børn ikke kan lide for meget chokolade/mælkeprodukter i starten (det giver moderen videre gennem ammemælken)

 

Barselsgave no. 4 Tyngde/varmepuden KRAM

ro_tyngdepude_mor

Tyngde/varmepuden KRAM som jeg har udviklet til spændte skuldre og overaktive nervesystemer, er blevet anbefalet af ammevejledere til at blødgøre de spændte amme/bære-skuldre, at give en dejlig følelse af velvære og ro og sågar til, at styrke nedløsbrefleksen, ved amning.

Tyngdepuden KRAM kan opvarmes i mikrobølgeovn i max. 3 minutter og lægges på skuldre eller andre ømme steder på kroppen.

Den virker beroligende og smertelindrende og er også anvendt til muskelsmerter/spændinger og til baby’s maveonde. Vær her meget obs på, at puden har rette temperatur inden den kommer på babys mave.

Se tyngdepuden KRAM her!

 

 

Barselsgave no. 5 Gavekort på (x) antal rengøringer

En rigtig dejlig gave og gestus ved første barselsbesøg, er hjælp til rengøringen. Du kan give et gavekort til (x) antal rengøringer, som du enten selv giver eller hyrer en til. Mens du er på besøg, så prøv ubemærket at tage skraldet med når du gør, sætte opvasken ind og tørre lidt borde af inden du går igen. Ikke spørg, bare hjælp lidt til hvor du kan se at det trænger.

 

Barselsgave no. 6 No Bullshit Oil

nobullshit_olie_barselsgave

Den nybagte moders sanser og nervesystem står helt åbent efter en fødsel og det første klange stykke tid i barslen og har brug for noget rart og genkendeligt, for at sætte ro på systemet.

De fleste mødre kender til efterfødselsreaktioner, som er ganske normale og faktisk en helt naturlig reaktion på at krop og hjerne omstruktureres under og efter graviditeten. En gave der kan appellere til mors sanser er derfor et godt bud på den bedste barselsgave.

De essentielle olier i No Bullshit Oil, er specielt udvalgt til at berolige, balancere og restituere mors krop og sind. Desuden er olien en simpel og ren no bullshit- olie som kan anvendes til både mors hud/hår og til en dejlig par-massage og desuden også til massage af baby.

Se No Bullshit Oil HER!

 

Barselsgave no. 7 Hjemmemassage

Der findes mange dejlige massører som kommer på hjemmebesøg. Hvis du vil købe gavekort til nogle der har ekspertise i graviditet/post partum, kan du finde dygtige behandlere og få gode rabatter, ved at give en pakke fra WOMAMA hvor der følger et rabathæfte med, til behandlere landet over.

Ellers lav en søgning på “hjemmemassage” i lokalområdet og læs gerne lidt om deres erfaringer først.

Barselsgave no. 8 Frisørtid i hjemmet

En af de ting der ofte bliver negligeret i nybagte mødres liv, er deres hår, garderobe og ellers forskønnelse/pleje, som kan være med til at give en følelse af velvære og måske endda få hende til at mærke sin kvindelighed lidt mere. Ud over at være ultralyd sej mor, er det også rart at føle sig dejlig og smuk engang imellem.

Derfor vil de fleste blive glade for en frisørtid i hjemmet, når baby sover, eller måske endda at du er der selv, til at tulle lidt rundt med baby og kigge på vinduer imens mor bliver forkælet.

 

Barselsgave no. 9 Nybagte boller

En sikker vinder for de fleste mødre, er at få nybagte boller – alt hjemmelavet mad er guld værd når man er på barsel. Husk på, hvilket bagværk din barslende bedst kan lide og tag det med til hende.

Barselsgave no. 10 Ammelampe

Jeg ville ikke gå gennem endnu en barsel uden min dejlige ammelampe fra fravita.com. Det er et virkeligt skønt og veludtænkt produkt, som kan lyse mildt, meget, midt imellem og som tændes og slukkes blot ved at vende den.

Desuden kan lampen tages med til puslebordet/i køkkenet, så man ikke behøver tænde det store hæslige “nu er vi VÅGNE” ovenlys.

 

 

Det var altså vores inspirationsliste, til skønne gaver du kan give en mor du kender, ved første barselsbesøg!

Er du i tvivl om, hvilket af womama’s produkter der vil passe godt til den mor du skal besøge?

Så er du velkommen til at kontakte womama.

 

Kærligst,

womama

 

womama logo